Medarbejderen i centrum

Hvordan arbejder man med at kompetenceudvikle medarbejdere? Sæt medarbejderen i centrum, hjælp ledere med at støtte deres medarbejdere (teams og evt. faggruppe) og organiser forandringsprocesserne så de giver mening for medarbejdernes hverdag. Til sidst krydrer du det hele med et par Moocs. Sådan lyder opskriften på ’Hvordan lærer moderne medarbejdere i en organisation’ iflg. Jane Harts bog ’Modern Workplace Learning 2018’.

Mantraet for mig er altid at tage udgangspunkt i den enkelte medarbejders ‘Moments of truth’ , dvs. deres erfaringer, behov og ønsker for udvikling. For jeg har indset, at al ændring, opdatering eller læring må tage udgangspunkt i det enkelte menneskes behov og hvad de kan lige nu! Derfor undersøger jeg det først, før jeg ved hvordan de skal faciliteres og hjælpes så det giver mening for dem. Det kan se via interviews eller spørgeskema eller observationer i løbet af arbejdsdagen.

Når man har identificeret hvad der passer til den enkelte, er det så bare af sted på kursus?  Man kan sagtens have træningsprogrammer klar i Learning & Development-afd. til medarbejderne, men det er ikke bare det man skal.

Nej, for en moderne medarbejder lærer allevegne og det nytter ikke noget at det kun er medarbejderen der er på kursus. Lederne skal også med og klart vise intentionen og ‘walk the talk’ dvs. facilitere, hvordan medarbejderne lærer og udvikler sig sammen fx som et Team i deres daglige arbejde. Udvikling sker ikke bare af sig selv, det skal forberedes og faciliteres løbende. Lederne skal holdes til ilden således de hjælper deres medarbejderes udvikling.

Eksterne online ressourcer er også vigtige kilder til læring og udvikling. Så de er en naturlig del af en moderne medarbejders navigation på arbejdet. Det kan fx være netværk, events, videnbank osv. som medarbejderen frivilligt deltager i.

At starte en forandringsproces og lære nyt kræver, at alle parter i en organisation/afd. inddrages. Så de tager ejerskab til forandringsprocessen i samarbejde med hinanden.

Inspiration: http://modernworkplacelearning.com/magazine/the-case-for-a-mla/